El-stimulering af muskler

El-stimulering af muskler har mange anvendelsesområder herunder smertebehandling, funktionel træning, styrketræning og restitution. Træning med elektrisk stimulering er en voksende og anerkendt behandlings og træningsform, både inden for fysioterapien og sportsverdenen.

For at styrketræne en muskel mest effektivt skal den trænes tungt og til udtrætning. På den måde aktiveres flest muskelfibre. Desværre er det ofte vanskeligt ved en skade i hjernen eller sclerose at træne ved høje belastninger pga. det nedsatte signal mellem hjerne og muskel eller øget træthed. Muskler der er inaktive ændrer karakter. De bliver svage, mister deres udholdenhed og bliver tiltagende sværere at aktivere.

Træning med elektrisk muskelstimulering

Ved træning med elektrisk stimulering aktiveres musklen direkte via nerven ved hjælp af elektroder på huden. På den måde kan styrke og udholdenhed øges og forudsætningerne for at genvinde kontrol over musklen bedres. Apparaterne til træning med elektrisk stimulering er blevet bedre og langt mere brugervenlige, og den elektriske stimulering er (afhængig af apparattype) blevet mindre ubehagelig og uden bivirkninger. 

Se muligheder for køb og leje af el-stimulations apparater

Læs også om:

Elektrisk stimulering hjerneskade

Elektrisk stimulering immobilisering

Elektrisk stimulering sclerose

Elektrisk stimulering Inkontinens